Emil Adolph Hansen and Hansigne Marie Christine Hansen født Christensen

Married  

Husband:   Emil Adolph Hansen

Born: 20-Mar-1897
Died: 6-Mar-1969
Father: Alfred Hansen
Mother: Betty Larsen


Levned: Emil var uddannet metaltrykker. Metaltryk udgik imidlertid som fag og Emil gik arbejdsløs, uden dog at mangle noget at lave. Omkring Ingas fødsel blev han ansat som belysningsarbejder på gasværket. Emil må siges at have været lidt af en akrobat. Han var bl.a. kendt for at kunne tage overlæben op over næsen. Et talent der er de færreste forundt.
Emil og hans ældste datter

Wife:   Hansigne Marie Christine Hansen født Christensen

Born: 26-Jul-1897
Died: 10-May-1981
Father: Hans Christensen
Mother: Anna Christensen
Født i Ganløse - dengang langt ude på landet. Faderen var bl.a. fængselsbetjent i Vridsløselille - et job han forlod, da hans bedste ven blev indsat. Faderen og moderen drev også et lille husmandssted - og det var dengang, hvor børnene var nødvendige for driften i landbruget. Derfor gik Marie kun i skole hver anden dag og kun i få år.
Marie arbejdede inden hun blev gift i en lille forretning, som moderen bestyrede eller ejede. Forretningen beskæftigede sig med finere strygning og  plissering. Evnerne til perfekt strygning blev hængende, så Marie blev en plage for andre, når hun med rette eller urette kritiserede resultatet af deres strygning. Man kan gå ud fra, at ægtefællen Emil altid er mødt på gasværket med smukt strøgne skjorter. 
I begyndelsen af tyverne havde Emil og Marie konfektureforretning i Smedegade 4 på Nørrebro. Marie passede forretningen, når Emil var på arbejde. Når Emil kom hjem, blev han bl.a. sat til at passe ismaskinen i baggården. Ifølge datteren, Elly, blev resultaterne af produktionen udmærkede.
Marie lavede buddinger til kunderne og forretningen var absolut populær hos kvarterets beboere, som samledes om aftenen og spiste is og buddinger i det lille forretningslokale.
Forretningen blev afhændet, da familien flyttede til Vibekevang (Vibekegade 29 og siden nr. 25) på Østerbro. Herefter fandt Emil det ikke passende, at Marie arbejdede, men hun havde svært ved at holde sig fra forretningslivet. Hjalp den nærliggende købmand i Vermundsgade, når lejlighed bød sig.

 
Marie Hansen

Female  Child 1:   Elly Edith Dam født Hansen

Born: 12-Nov-1919
Spouse: Aage Dam
Children: Benny, Inge, Flemming, Carsten


Levned: Gik i Prinsesse Charlottesgade Skole. Arbejdede som 14 årig 1 dag på en lakridsfabrik. Sagde op fordi pigerne på fabrikken var så grove i munden at hendes sarte øren var blevet blussende røde. Blev derefter ekspedient i varehuset Bulldog. Bulldog blev saboteret under krigen fordi ejeren var tyskervenlig. Elly var heldigvis blevet gift og hjemmegående i mellemtiden. Hun gik hjemme og passede hus og børn til hun pludselig og ganske uventet blev alene, kun kort tid efter sit sølvbryllup. Eneforsørger til fire børn skulle hun nu pludselig skabe sig en ny tilværelse. Ved egen styrke og ved familie og venners hjælp klarede hun skærene. Hun blev ansat i Nationalbanken i maj 1964. Her talte hun penge til hun blev pensioneret. 

Datteren Inge blev hjerneskadet ved fødslen og måtte efter nogle år anbringes på institution. Det betød, at Elly Dam flere gange måtte kæmpe med myndighederne f.eks. da hun fandt det urimeligt, at datteren skulle bo på det daværende Ebberødgaard. Denne kamp førte da også til, at datteren Inge blev flyttet til Kolonien Filadelfia ved Dianalund, hvor hun har boet siden.
Kampen om myndighedernes behadling af datteren blev dog ikke den eneste Elly kom til at føre mod myndighederne. Da hun var 81, besluttede Frederiksberg Kommune, at hun og 30 andre ældre skulle flyttes ud af deres ældreboliger. Hele historien om Betty Nansen affæren har sin egen hjemmeside.

Elly Dam

Female  Child 2:   Inga Rasmussen født Hansen

Born: 30-Oct-1929
Spouse: Ejner Otto Rasmussen
Children: Anni Rasmussen

Startede i Matthæusgades Skole og flyttede til Livjægergades Skole, da forældrene flyttede fra Valdemarsgade til Livjægergade i 1939. Hun sluttede sin skolegang i Husum Skole efter at forældrene havde købt parcelhus på Stenløsevej 32 i Brønshøj.
Efter skolen blev Inga ansat hos H.C.Andersen på Vesterbrogade, hvor hun arbejdede som syerske.
Da Inga blev gift måtte hun droppe arbejdet og koncentrere sig om pasningen af ægtemanden - sådan var det dengang midt i 1950-erne.
Hun fik aldrig fast lønarbejde igen, men syede ofte i hjemmet og fik tidligt elektrisk symaskine. I 70-erne og firserne passede hun tillige nevøen Bennys børn med betydeligt held - se også omtalen af ægtemanden Ejner.
 
Inga