Hans Christensen and Anna Christensen

Married  

Husband:   Hans Christensen

Father:  
Mother:  

Occupation: Fængselsbetjent og husmand
 

Wife:   Anna Christensen

Father:  
Mother:  

Occupation: Forretningsdrivende udi lingeri
 

Female  Child 1:   Hansigne Marie Christine Hansen født Christensen

Born: 26-Jul-1897
Died: 10-May-1981
Spouse: Emil Adolph Hansen
Children: Elly Edith Dam født Hansen, Inga Rosa Rasmussen født Hansen


Født i Ganløse - dengang langt ude på landet. Faderen var bl.a. fængselsbetjent i Vridsløselille - et job han forlod, da hans bedste ven blev indsat. Faderen og moderen drev også et lille husmandssted - og det var dengang, hvor børnene var nødvendige for driften i landbruget. Derfor gik Marie kun i skole hver anden dag og kun i få år.
Marie arbejdede inden hun blev gift i en lille forretning, som moderen bestyrede eller ejede. Forretningen beskæftigede sig med finere strygning og  plissering. Evnerne til perfekt strygning blev hængende, så Marie blev en plage for andre, når hun med rette eller urette kritiserede resultatet af deres strygning. Man kan gå ud fra, at ægtefællen Emil altid er mødt på gasværket med smukt strøgne skjorter. 
I begyndelsen af tyverne havde Emil og Marie konfektureforretning i Smedegade 4 på Nørrebro. Marie passede forretningen, når Emil var på arbejde. Når Emil kom hjem, blev han bl.a. sat til at passe ismaskinen i baggården. Ifølge datteren, Elly, blev resultaterne af produktionen udmærkede.
Marie lavede buddinger til kunderne og forretningen var absolut populær hos kvarterets beboere, som samledes om aftenen og spiste is og buddinger i det lille forretningslokale.
Forretningen blev afhændet, da familien flyttede til Vibekevang (Vibekegade 29 og siden nr. 25) på Østerbro. Herefter fandt Emil det ikke passende, at Marie arbejdede, men hun havde svært ved at holde sig fra forretningslivet. Hjalp den nærliggende købmand i Vermundsgade, når lejlighed bød sig.
marieh