Kære alle

Dagene går hurtigt hernede. Det meste af dagen bruges på arbejde og aftenerne bruges på at gå ud at spise. Jeg troede aldrig det ville ske, men vi er faktisk temmelig trætte af at skulle ud at spise hver aften og vi glæder os meget til at lave mad selv! Vi flytter i aften, væk fra vores Bed & Breakfast, væk fra den dejlige have og Vic, den snakkesalige ejer! Lidt vemodigt, men det bliver dejligt endelig at kunne lave mad selv! I dag skal jeg også give afkald på min Nissan Almera – den var jeg ellers ret glad for, til fordel for en anden bil, som vi lejer i forbindelse med værelset i vores nye hus.

Min første uge på arbejde har været lidt langtrukken til tider. Min vejleder er i Botswana og kommer først i næste uge, så jeg har mest været overladt til mig selv. Jeg er blevet tilknyttet to projekter. Det første handler om at bekæmpe fattigdom gennem forbedring af sundhed. Vi skal derfor afdække sundhedsfremmende strategier/teknologier til fattigdomsbekæmpelse. Nogle vil måske studse over ordet teknologi brugt i denne sammenhæng. Det skal forstås bredt og information eller kommunikation er eksempelvis teknologi i denne sammenhæng. Jeg har derfor straks foreslået at vi ser nærmere på Soul City. Mine medstuderende vil nikke genkendende til navnet, fordi det er et præmie eksempel på at underholdning og undervisning er koblet sammen i en slags tv-sæbeopera. Det andet projekt handler om påvirkning af miljøarbejderne – de såkaldte "environmental health workers". De har ansvaret for levnedsmiddelkontrol, arbejdsmiljø, bygningstilsyn, vand og sanitet m.m. Problemet med dem er, at de bedst kan lide at lave levnedsmiddeltilsyn og derfor er det stort set det eneste de laver. Vores mission er at forsøge at påvirke dem til at lave en mere ligelig og retfærdig fordeling af deres tilsyn, så andre områder (også andre geografiske) kommer i fokus. Jeg synes jo at det er mest rimeligt at intervenere over for folk, hvis man har et indblik i hvad de laver. Så jeg har bedt om at komme med nogle miljøarbejdere på arbejde. Jeg skal derfor ud med to forskellige, i to forskellige områder. I morgen skal jeg til Tygerberg East, som er et velfungerende område og en anden dag skal jeg ud med, en miljøarbejder fra Khayelitsha, som er den Township jeg fortalte om i sidste brev. Jeg glæder mig lidt til at komme lidt væk fra kontoret og ud at opleve noget.

Jeg har læst den seneste rapport som min afdeling har lavet om Khayelitsha. De er omkring 150 mennesker om at dele et toilet. Toiletterne er ikke med træk og slip, men skal tømmes og de bliver ikke tømt særlig ofte. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvordan de hurtigt kommer til at se ud. Ved interviews har man fundet ud af at nogle af beboerne simpelthen besøger venner og familie for at låne deres toilet. En beskrev at han tog en halv times tur med taxi for at gå på toilettet hos sin familie og havde han dårlig mave, så blev han i området hele dagen, for at være i nærheden af toilettet.

Et er at fællestoiletterne er ulækre, men det er også farligt at benytte dem. Især om aftenen hvor bander hærger i skurbyerne. Mange kvinder bliver udsat for seksuelle overgreb eller voldtaget på vej til eller fra toilettet. Nogle af interviewpersonerne berettede hvordan hele familien nærmest går i panik hvis et af børnene skal på toilettet om aftenen. Når man hører ovenstående kan man jo godt forstå at nogle vælger at besørge andre steder, i spande, poser, på gaden eller på afsides steder. Min afdeling er involveret i et projekt, der skal skaffe bedre vandforsyning og bedre sanitet i området. De er desværre lige ved at afslutte en evaluering, så jeg har ikke mulighed for at være med. Det ville jeg ellers gerne, har læst en del om sanitet hernede og er helt up-to-date med urin-separerende ’tør-toiletter’ og hvordan man bygger og vedligeholder dem! Grunden til at man ikke vælger at opføre ’træk og slip toiletter’ er, at der er vandmangel hernede, vandspejlet i området gør også at det er umuligt at lave rørføring og det er de færreste af familierne der rent faktisk ville være i stand til at betale for vandforbruget.

I weekenden var vi på en lille safaritur et par timers kørsel fra Cape Town. Det var på et privat safariområde og det hele var en smule turistet. Ved ankomst til ’lodgen’ om morgenen fik man en velkomstdrink – juice, champagne eller sherry! Derefter en let morgenmad, hvorefter vi kørte ud i store firhjulstrækkere for at se de næsten vilde dyr! Selvom området var stort fik vi lidt fornemmelsen af Knuthenborg Safaripark. Efter et par timers safari blev der serveret snacks og mere champagne! Vi fik dog set en masse dyr: Elan-antiloper, springbukke, næsehorn, giraffer, strudse, gnuer, fugle og så, så jeg en lille bjergged. Efter frokost var vi ude på hesteryg og her var oplevelsen straks en anden! Vi var alene ude med en ’ranger’, tempoet var behageligt og vi kom væsentligt tættere på dyrene end med bilen. Min hest hed Bonecrusher (benknuser). Det lyder lidt farligt, men den var nu meget tilforladelig. Christian red på en flot palomino og han gjorde det godt, i betragtning af sin begrænsede erfaring udi ridekunsten! Det lykkedes os at komme relativt tæt på de ellers sky zebraer og vi fik et glimt af flodhesten som solede sig på bredden af søen. Den lignede mest en stor kampesten og hvis ikke jeg havde set den vifte med ørerne, så havde jeg nok ikke troet på at det var en flodhest!

Mellem arrangementerne var der tid til lidt afslapning på ’lodgen’ og et kig på de fritgående halvtamme dyr. Der var fire marekatte, som huserede og tiggede ved frokostbordet. Nogle krokodiller og løveunger i bur, et utrolig grimt gnu-føl og en struds.

Søndag skippede vi Vic’s morgenmad, til hans store forundring og sorg. - Vi er en lille smule trætte af kommenbrød med cheddarost, så vi spiste brunch på vores stamcafé i stedet.

Vi kørte langs kysten rundt om halvøen som Cape Town ligger på. Meget, meget smuk tur! Det var over 30 grader i skyggen så vi var mest inde i den dejligt airconditionerede bil! Til frokost spiste vi dog ude under en parasol, med udsigt over kysten. Her er virkelig meget, meget smukt med hurtige forandringer i sceneriet rundt om halvøen. Vi gjorde stop ved pingvinkolonien ved Boulders Beach. Pingvinerne var virkelig meget søde og det lod til at pingviner og strandgæster enedes fint om fælles brug af stranden. På vej hjem var vi vidner til en fantastisk solnedgang.

I denne uge samt næste er Christian ude at køre med ambulance. Han kører med en kvindelig redder, som er lesbisk på den meget karikerede måde. Robust, kort hår med masser af gelé og bøs stemme. Christian og hende kommer fint ud af det med hinanden – hun er ligeså pertentlig med alting som han. Men der stopper ligheden også. Da Christian tilbød hende en banan svarede hun: Nej tak jeg spiser hverken frugt eller grøntsager, kun kød! En bekymret bemærkning om hendes helbred, opklarede at hun i stedet spiser vitaminpiller. Hun er storryger, men var meget hensynsfuld over for Christian, der let bliver generet af røg, og så gentog hun hele dagen at hun altså også drikker meget. (– Bare hun er ædru når hun kører med Christian). Alt i alt en temmelig rå kvinde må man nok sige. Hun ville så gerne introducere Christian for sin attraktive kæreste Nadine. Det viste sig at hun og Nadine var tro kopier af hinanden: kraftige, bredskuldrede, korthårede og med mørke solbriller! Jeg blev også præsenteret. Jævnfør ovenstående så tror jeg desværre at jeg falder uden for deres smag!

Jeg skal ellers love for at Christian får oplevet nogle traumer, jeg tror at han inden ugen er omme har oplevet mere end han ville i den danske lægeambulance på et helt liv. I går var de fleste allerede døde, i dag håber han at redde nogen! I går nåede han således på 6 timer: én død i togulykke, ét knivstikkeri, én skuddræbt (formodet narkoopgør), én trafikulykke og så var han ude til noget meget spændende:

Tre sorte mænd lavede et skudattentat mod Mandelas hus i her i Cape Town, med store maskingeværer. Mandela er selvfølgelig under beskyttelse af nogle specialstyrker som skød den ene attentatmand ihjel og sårede de to andre. Christian skulle så lave dødsattest på den sønderskudte attentatmand! Jeg har ikke kunnet se noget om attentatet i de danske nyheder, i stedet er der vigtige nyheder som: "Måger skider norsk bro i stykker". Men jeg har fundet en artikel om det på Reuters – den er klippet ind nederst, sammen med link til internetsiden. Det er selvfølgelig heller ikke en tophistorie eftersom Mandela slet ikke var i byen ved attentatforsøget og mændene havde spurgt efter Ærkebiskop Desmond Tutu. Det virker lidt useriøst, hvis man ellers kan sige det om et attentatforsøg og jeg kan heller ikke forstå hvorfor nogen ville skyde en af de to! Men alt sammen meget dramatisk - vi vil selvfølgelig fortælle børn og børnebørn om hvordan Christian reddede Nelson Mandelas liv ved sin heroiske indsats!

Ja, der er nok lidt for meget af den slags ’action’ til min smag, og jeg må hele tiden minde mig selv om at det jo er derfor vi er her! Christian tager billeder af de ting han er ude til og hver aften ser jeg så billeder af sønderskudte og lemlæstede folk og bagefter går vi ud og spiser! Han var også flink nok til at vise mig stationens fotoalbum. Det var ikke for sarte sjæle! Jeg synes ellers jeg er temmelig hårdfør hvad den slags angår, men jeg har set billeder der var så groteske og væmmelige at jeg ikke kan få dem væk fra min nethinde. Jeg ville virkelig ønske at jeg stadig var uvidende om at kroppe kan blive tilredt på den måde! Jeg skal spare jer for yderligere detaljer. Jeg har undret mig lidt over hvor de alle sammen får alle de våben fra som de skyder hinanden med. Det er åbenbart nogen de stjæler eller køber fra politi og militær og sommetider bygger selv af rester fra gamle våben! Derfor sker der vist også en del vådeskudsulykker, da de jo ikke kan sikres ordentligt! Eftersigende (det påstår Vic i hvert fald) kan man købe sig et skydevåben i enhver bar af den skumle slags.

Der sker en del trafikulykker her. Derfor er jeg stadig lidt nervøs for at køre, selvom jeg efterhånden har vænnet mig til venstrekørsel. Grunden til at der sker så meget er dels at nogle mennesker benytter køretøjer som er så gamle at de næsten ikke kan hænge sammen. Derfor er der skilte om at man skal køre mindst 60 km/t på motorvejen. Hastighedsforskellen mellem inderbanen og de øvrige er meget stor, så man skal være meget opmærksom når man skifter bane. I inderbanen eller rabatten er det ikke uvant at se hestevogne eller fodgængere. Folk er heller ikke blege for at krydse vejen de mærkeligste steder. Selvom der er mure mellem kørebanerne på motorvejen sker det ofte at folk krydser vejen alligevel. Der er også en del tiggere ved stoplysene. Det har jeg det svært med kan jeg mærke. - At se den anden vej uden at gøre noget. Der er især en som tigger lige ved udkørslen fra universitetet. Han ser så lidende ud (sikkert en indøvet mimik), jeg kan slet ikke holde det ud, så den anden dag fik han alle mine småpenge. Det hjælper jo hverken ham eller andre i det lange løb er jeg klar over, men det giver mig et øjebliks aflad – lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde sig varm!

Det var hvad jeg havde at berette i denne omgang. Jeg hører gerne fra jer alle sammen!

Mange kærlige hilsner

Pernille

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Man killed outside Mandela's Cape Town home

Tue Mar 16, 2004 04:09 PM ET

CAPE TOWN (Reuters) - Security officials shot dead a man outside anti-apartheid icon Nelson Mandela's Cape Town home, police said on Tuesday.

National police spokesman Selby Bokaba said three men approached security officials shortly after 5 p.m. asking if the home was the residence of Anglican Archbishop Desmond Tutu, and demanded to speak to either Tutu or Mandela claiming they had information about plans to disrupt the upcoming elections.

One of the men later returned brandishing a rifle.

"He tried to cock the rifle and aimed it at the officials standing at the gate, opening fire at them. The officials returned fire and the man was shot dead," Bokaba said.

Police arrested the dead man's two companions, he said.

The 85-year-old former South African president was at his Johannesburg home at the time and the motive for the attack was not known.

South Africans go to the polls for national elections on April 14.