Pernille og Christian i Sydafrika

marts-maj 2004

 

Pernilles brev af 8. marts Pernilles brev af 8. marts 2004 Pernilles brev af 17. marts 2004
Pernilles brev af 6. april 2004 Pernilles brev af 6. april 2004      Pernilles letter of April 6th 2004
diverse e-mails fra Pernille Christians brev af 7. april 2004
    Pictures from Easter holidays billeder fra påsken billeder fra påsken - musen gi'r dansk tekst
Pernilles brev af 20. april Pernilles brev af 20. april 2004 pictures from April 26    New pictures from April 26
Pernilles brev af 9. maj 2004 Pernilles brev af 9. maj 2004 Pernilles artikel i Pulsen    Pernilles artikel i Røde Kors' blad (pdf-fil)

Billeder lagt ud 24. marts:

cape241.jpg (25280 bytes)     cape242.jpg (19703 bytes)

Billede 1: Middagslur i Børnehave, i skurbyen Delft. 60 børn på få kvadratmeter
- lovmæssigt må der højst være 10.

Billede 2: Khayelitsha - er lige blevet kåret som det mest voldelige sted
i Sydafrika. Billedet er taget ud af vinduet på bilen, da det ikke er sikkert
at stå og vifte med sit dyre digitalkamera.

cape243.jpg (13012 bytes)     cape244.jpg (10277 bytes)     cape245.jpg (15250 bytes)

Billede 3-5: Doktor Maschmann folder sig ud i ambulance-gevandter.

cape246.jpg (35009 bytes)   

Billede 6-8: Koncert med Cape Town Philarmonics i Botanisk Have, Kirstenbosch,
Cape Town. Vi havde lækker picnic med - den rødhårede kvinde bag mig spiste
en hel røget makrel med fingrene... Det duftede skøøønt!

cape247.jpg (18016 bytes)     cape248.jpg (33642 bytes)

 

cape261.jpg (71281 bytes)        cape262.jpg (34191 bytes)

Billede 9-10: Bilen, der er lejet sammen med værelset i Freeland Red House fra 17. marts - og så huset.

  cape263.jpg (39331 bytes)     cape264.jpg (49179 bytes)

Billede 11-12: Pernilles og Christians bopæl i Freeland Red House, der har været fast residens fra 17. marts 2004

 

Billeder lagt ud 17. marts:

cape7.jpg (38951 bytes)     cape8.jpg (29264 bytes)

Lejebilen stod klar til os i lufthavnen og vejen til vores første bolig var heldigvis meget enkel, så vi havde ingen problemer med at ’finde hjem’. De første 14 dage bor vi i et ’Guesthouse’, indtil vi flytter rundt om hjørnet i en slags ’udlejet bofællesskab’ – ’The Freeland Lodge’.

Da vi ankom, var det blæsende og en lille smule køligere end forventet. Hele weekenden har vi dog haft 30 grader og det har været dejligt, ikke for varmt og ikke for koldt!

Vi bor i et lille boheme-kvarter, The Observatory – populært kaldet ’Obz’. Kvarteret minder om, og er på størrelse med Blågårdsgade. Med en god blanding af mere eller mindre mystiske personager, studerende og kunstnere. Bygningerne ligner en kombination af noget sydamerikansk inspireret, med et lille touch af saloon! Gaden er fyldt til randen med gode spisesteder og butikkerne inkluderer både en Kwik-Spar, et antikvariat og en bar med ’tatoverings-service’. Selvom der vandrer en del små-skumle personer rundt virker her afslappet og sikkert. Der er også et par gadevagter der holder øje med at alt er som det skal være og viser vej hvis man har brug for det. Vi har lynhurtigt fået os en stamcafè – The Obz Café - og her er vi allerede blevet kendte ansigter, så større er kvarteret altså ikke.

cape1.jpg (37259 bytes)      cape2.jpg (37956 bytes)

 

cape3.jpg (15393 bytes)     cape4.jpg (25887 bytes)

Vores Guesthouse har en fantastisk smuk have, som jeg dog ikke rigtig har haft tid til at nyde endnu. I morgen skal jeg helt sikkert ligge og slikke eftermiddagssol – jeg er nemlig ikke sikker på at der er andet end en terrasse i vores mere permanente bolig. Vic, ejeren af vores Guesthouse fandt en lille kamæleon i haven som han viste os. En lille fin grøn fætter med krølle på halen. Den skulle flyttes til en højde hvor katten ikke kunne nå den og det blev min opgave. Den var så sød, med sine små klistrende fødder, at jeg fik helt tårer i øjnene. Siden har vi set et par stykker – Christian er en sand mester i at finde dem til mig – og i dag lykkedes det mig at få et billede af én!

 

cape5.jpg (44044 bytes)     cape6.jpg (36739 bytes)

I weekenden var vi på en lille safaritur et par timers kørsel fra Cape Town. Det var på et privat safariområde og det hele var en smule turistet. Ved ankomst til ’lodgen’ om morgenen fik man en velkomstdrink – juice, champagne eller sherry! Derefter en let morgenmad, hvorefter vi kørte ud i store firhjulstrækkere for at se de næsten vilde dyr! Selvom området var stort fik vi lidt fornemmelsen af Knuthenborg Safaripark. Efter et par timers safari blev der serveret snacks og mere champagne!

cape9.jpg (22259 bytes)     cape10.jpg (29654 bytes)

Vi fik dog set en masse dyr: Elan-antiloper, springbukke, næsehorn, giraffer, strudse, gnuer, fugle og så, så jeg en lille bjergged. Efter frokost var vi ude på hesteryg og her var oplevelsen straks en anden! Vi var alene ude med en ’ranger’, tempoet var behageligt og vi kom væsentligt tættere på dyrene end med bilen. Min hest hed Bonecrusher (benknuser). Det lyder lidt farligt, men den var nu meget tilforladelig.

cape11.jpg (34685 bytes)     cape12.jpg (46686 bytes)

Christian red på en flot palomino og han gjorde det godt, i betragtning af sin begrænsede erfaring udi ridekunsten! Det lykkedes os at komme relativt tæt på de ellers sky zebraer og vi fik et glimt af flodhesten som solede sig på bredden af søen. Den lignede mest en stor kampesten og hvis ikke jeg havde set den vifte med ørerne, så havde jeg nok ikke troet på at det var en flodhest!

cape18.jpg (40363 bytes)     cape15.jpg (47978 bytes)

Mellem arrangementerne var der tid til lidt afslapning på ’lodgen’ og et kig på de fritgående halvtamme dyr. Der var fire marekatte, som huserede og tiggede ved frokostbordet. Nogle krokodiller og løveunger i bur, et utrolig grimt gnu-føl og en struds.

cape16.jpg (23582 bytes)      cape19.jpg (34619 bytes)      cape14.jpg (31743 bytes)

  Søndag skippede vi Vic’s morgenmad, til hans store forundring og sorg. - Vi er en lille smule trætte af kommenbrød med cheddarost, så vi spiste brunch på vores stamcafé i stedet.

Vi kørte langs kysten rundt om halvøen som Cape Town ligger på. Meget, meget smuk tur! Det var over 30 grader i skyggen så vi var mest inde i den dejligt airconditionerede bil! Til frokost spiste vi dog ude under en parasol, med udsigt over kysten. Her er virkelig meget, meget smukt med hurtige forandringer i sceneriet rundt om halvøen. Vi gjorde stop ved pingvinkolonien ved Boulders Beach. Pingvinerne var virkelig meget søde og det lod til at pingviner og strandgæster enedes fint om fælles brug af stranden.

   cape20.jpg (11227 bytes)

På vej hjem var vi vidner til en fantastisk solnedgang.

fællesbreve fra Pernille

breve fra Pernille