Betty Nansen Gruppen af 27. januar 2001 |
Flaget stryges 15. oktober 2001 - fru Dam er flyttet Anket til Landsretten - Frederiksberg Bladet 18. september 2001 Dømt til at flytte - 27. juli 2001 Flemming Dam i Frederiksberg Bladet 10. juli 2001 Mads Lebech beklager strid om bolig - Berlingske 29. juni Licence to kill - kronik af Benny Dam 1-7-2001 Vil give kommunen en lærestreg - Berlingske 27. juni 2001 Boligretten giver kommunen ret Elly Dam alene tilbage på toppen 2.5.2001 Forsvarer fastholder, at kommunen ikke kan opsige lejemål 26.4.2001 Selvfølgelig har kommunen ret, siger kommunens advokat 23.3.2001 Gamle dør af at flytte rev. 11.3.2001 Flemming Dam i Frederiksberg Bladet 6. marts 2001 Betingelser for opsigelse ikke til stede 1-3-01 Landets bedste boligadvokat valgt af Elly Dam 22-2-01 Ældre kan godt tænke selv - Elly Dam i Frederiksberg Bladet 20-2-01 Kommunalbestyrelsen fortsætter byggesagen 19-02-01 Berlingske 7-2-01: 81-årig nægter at flytte De drejer loven - indlæg af Flemming Dam 16-1-01 Politik - farlig som et våben 5-1-01 Ekstrabladet 31-12: Elly Dam vil ikke
flytte Kommunen stævner to lejere 30-1-01 Lovløsheden hersker vest for Valby Bakke Gælder tyngdekraften mon på Frederiksberg Svar fra de konservative 30-11-00 Sønnens brev til kommunalbestyrelsen 19-11-00
|
Jeg vil gerne give kommunen en lærestreg Vedholdenhed: 81-årige Elly Dam har tabt sagen i boligretten om at blive boende i sin toværelses ældrebolig på Frederiksberg, som kommunen har opsagt hende fra. Den ældre dame vil nu anke sagen til landsretten. »Bhrrrrrr, bhrrrrrr, bhrrrrrrrrrr.« Håndværkernes værktøj buldrer og brager i de rå betonvægge på Betty Nansens Allé 53. Siden februar har brækjern og boremaskiner været i fulde omdrejninger på højhusets tre øverste etager, fordi Frederiksberg Kommune, som ejer ejendommen, vil ombygge ældreboligerne til plejehjem. I alt fik 31 beboere i oktober sidste år besked på at være ude af deres lejlighed pr. 1. februar, og alle er for længst flyttet til en ældrebolig et andet sted i kommunen. Undtagen én. For enden af gangen på syvende etage har en enkelt grøn dør nødtvunget fået lov at blive på sine hængsler. Bag døren sidder 81-årige Elly Dam omgivet af lyst tapetserede vægge, som er dekoreret med indrammede billeder af familien. Spisebordet er veldækket med blomstret dug, kaffekopper og franskbrødsmadder, og i de blankpolerede vindueskarme knejser blomster og porcelænsfigurer majestætisk. Det slider Alt er, som det var, da Berlingske Tidende første gang besøgte Elly Dam for snart fem måneder siden. Og alligevel ikke helt. For det første er der en konstant larm fra de hårdtarbejdene håndværkere ude på gangen. For det andet virker Elly Dam mere skrøbelig, når hun fortæller om sin kamp mod Frederiksberg Kommune, end hun gjorde i februar. »Det sidste halve år har slidt på mig, det har det da. Og det kan da også godt være, det ender med, at jeg dør af det. Men jeg vil blive ved med at kæmpe til det sidste,« siger Elly Dam med let dirrende underlæbe. Lejlighed med udsigt Kampen handler om den ældre dames ønske om at blive boende i en lejlighed med udsigt, hvor hun har boet i fire år, og hvor hun gerne vil ende sine dage. Men Frederiksberg Kommune er en sejlivet modstander. De vil have hende ud af lejligheden for at give plads til én af de omkring 50 ældre, der venter på en plejehjemsplads i kommunen. Det første slag blev udkæmpet forleden i boligretten, hvor Elly Dams ønske blev underkendt. Men den 81-årige kvinde har fået fri proces og vil anke dommen til landsretten. »Jeg synes, det er højst urimeligt, hvis man skal have lov til at flytte ældre mellem 80 og 90 år væk fra deres boliger. Alle ved, hvor svært det er at flytte. Jeg vil ikke acceptere det.« Ved siden af sidder hendes søn, Benny Dam. Han har bakket op om sin mor hele vejen igennem og mener ikke, boligretten har taget stilling til det principielle i sagen. Han læner sig op ad lejeloven og er desuden overbevist om, at det er stærkt belastende for ældre mennesker og direkte livsfarligt at flytte rundt på dem, som man har lyst til. Frisk nok I den anden ende af gangen på syvende etage står flisemurer Karsten Suhr. Ligesom de andre håndværkere har han fået besked på at arbejde uden om Elly Dams lejlighed, og det respekterer han fuldt ud. Han er imponeret over, at hun bliver ved med at kæmpe. »Jeg synes sgu, det er frisk nok. Men det er da synd for den gamle dame, at hun skal høre på al den larm. Nogle gange kommer hun også ud og klager, men hun ved jo godt, at det ikke kan være anderledes. Det er vist mest bare for at vise flaget,« siger han. Nogle gange bliver støjen dog for meget for Elly Dam: »De borer jo hele tiden lige i øjeblikket, og der er et forfærdeligt svineri, som også lægger sig i mine stuer. Når det er meget slemt, ringer jeg til min søn. Så kommer han og henter mig klokken syv om morgenen og bringer mig hjem igen klokken 16, når håndværkerne er gået.« Selvom hun betegner håndværkerne som »meget elskværdige«, savner hun sine tidligere naboer. Og hvis det ender med, at hun kan blive boende, glæder hun sig til at lære de nye beboere at kende, som efter planen flytter ind sidst på året. »På sin vis er det da forfærdeligt, det her. Men jeg vil så gerne give kommunen en lærestreg. Jeg siger hele tiden til mig selv, at hvis det ikke får betydning for mig, hvis kommunen i sidste ende får mig hældt ud, så kunne det være, de alligevel ville tænke sig om en anden gang.« |