Netværk og dødelighed

Når ældre mennesker dør efter en flytning, skyldes det blandt andet, at deres netværk ødelægges. Når man først er mellem 80 og 95 kan det godt knibe med kræfterne, når der skal opbygges et nyt netværk. Nedenstående er hentet fra en af de lærebøger, der undervises efter på Københavns Universitet.

Medicinsk Sociologi, Holstein m.fl., 4. udgave, 1997

6.3 Socialt netværk og helbred

Mangelfuldt socialt netværk er sat i forbindelse med et væld af forskellige sygdomme og helbredsproblemer: depression. psykiske symptomer af forskellig karakter. tuberkulose, forhøjet blodtryk. arthritis. ulykker, hjertekarsygdomme. fødselskomplikationer. selvmord og dødelighed af en række forskellige sygdomme. Også fødselskomplikationer ser ud til at være forbundet med socialt netværk. I en dansk undersøgelse af cirka 3000 gravide fandt man således. at psykosocial belastning under graviditeten (ex. skilsmisse. tab af arbejde. dødsfald hos ægtefælle. svær somatisk sygdom) kombineret med dårlig social støtte havde en effekt på fostrets hjernevækst og udvikling i form af mindre hovedomfang. Konsekvenserne for barnet på længere sigt er uafklarede (Hansen et al.. 1996).

Undersøgelserne af sammenhængen mellem socialt netværk og helbred er af forskellig kvalitet. og der benyttes forskellige netværksbegreber og mål for netværket. Det er derfor vanskeligt at sammenfatte vores viden. Denne vanskelighed Øges desuden af. at de fleste undersøgelser er tværsnitsundersøgelser, der blot påviser en association mellem mangelfuldt socialt netværk og dårligt helbred. Ud fra denne type undersøgelser kan det være vanskeligt at udtale sig om årsagsre1ationerne. Hvad kom først? Det dårlige helbred eller det dårlige netværk? Var det det dår1ige helbred. der ødelagde netværket? Eller var det netværket. der Ødelagde helbredet? Eller kan der være nogle bagvedliggende faktorer, der gør, at personer både har et dår1igt helbred og et dårligt netværk?

6. Socialt netværk. familie og helbred

6.3.1 Netværk og dødelighed

Bedst udforsket er sammenhængen mellem netværk og dødelighed. Vi har allerede indledningsvis nævnt Berkman & Symes studie fra Alamedacounty. Der er siden denne undersøgelse publiceret en række tilsvarende forløbsstudier. hvoraf vi skal gå mere i dybden med nogle udvalgte.

I Alameda-county-studiet (Berkman & Symes, 1979) bestod undersøgelsespopulationen af 4.725 voksne fra Alameda-county i Californien. I 1965 medvirkede alle i en større interviewundersøgelse om helbredsforhold. I interviewet indgik også spørgsmål om det sociale netværk. Disse spørgsmål drejede sig om ægteskabelig status, kontakter til familie og venner. medlemskab af kirke (vi er i USA) og forskellige organisationer. Man konstruerede et index, som afspejlede det samlede antal af sociale relationer for hver enkelt person. Undersøgelsespopulationen blev fulgt i ni år frem til 1974. I denne periode døde 371 personer. Af tabel 6.5 ses en meget systematisk sammenhæng mellem netværksindexet og andelen, der døde.

(Skemaerne lader sig ikke lige omsætte, men det skulle heller ikke være nødvendigt. Alle andre end Frederiksberg Kommunes socialudvalgsformand vil formentlig kunne indse, at det nok er skadeligt, og at det medfører tidligere død, når ældre mennesker flyttes)

Efterfølgende undersøgelser har ikke kunnet reproducere helt så entydige resultater. 11982 publicerede amerikaneren Blazer (1982) en forløbs-undersøgelse af dødeligheden hos en population af ældre (65+ år). der blev fulgt i 2 1/2 Ar. I alt 331 indgik i undersøgelsen, hvoraf 50 døde i opfølgningsperioden. Der benyttedes en række forskellige netværksmå1, både for de sociale relationer og den modtagne sociale støtte.

Der var en stærk sammenhæng mellem alle netværksmålene og dødeligheden. Sammenhængen var særlig udtalt i forbindelse med svarpersonernes egen vurdering af den sociale støtte. Dødeligheden var 3-4 gange større blandt personer, der var ensomme og uden nære venner. Også i denne undersøgelse blev der ved statistisk analyse kontrolleret for nogle mulige konkurrerende årsager – eksempelvis alder, køn, helbred ved undersøgelsens start, rygning, intellektuel og fysisk funktionsevne.