Betty Nansen Gruppen

af 27. januar 2001

bna.jpg (5102 bytes)
Skriv til Betty Nansen Gruppen

Betty Nansen Gruppen

Flaget stryges 15. oktober 2001 - fru Dam er flyttet

Anket til Landsretten - Frederiksberg Bladet 18. september 2001

Dømt til at flytte - 27. juli 2001

Flemming Dam i Frederiksberg Bladet 10. juli 2001

Mads Lebech beklager strid om bolig - Berlingske 29. juni

Licence to kill - kronik af Benny Dam 1-7-2001

Vil give kommunen en lærestreg - Berlingske 27. juni 2001

Boligretten giver kommunen ret

Elly Dam får fri proces

Elly Dam alene tilbage på toppen 2.5.2001

Forsvarer fastholder, at kommunen ikke kan opsige lejemål 26.4.2001

Selvfølgelig har kommunen ret, siger kommunens advokat 23.3.2001

Gamle dør af at flytte rev. 11.3.2001

Flemming Dam i Frederiksberg Bladet 6. marts 2001

Betingelser for opsigelse ikke til stede 1-3-01

Landets bedste boligadvokat valgt af Elly Dam 22-2-01

Ældre kan godt tænke selv - Elly Dam i Frederiksberg Bladet 20-2-01

Kommunalbestyrelsen fortsætter byggesagen 19-02-01

Berlingske 7-2-01: 81-årig nægter at flytte

Stævning 24-1-01

Retspraksis går kommunen imod

De drejer loven - indlæg af Flemming Dam 16-1-01

Netværk og dødelighed

Politik - farlig som et våben 5-1-01

Ekstrabladet 31-12: Elly Dam vil ikke flytte 
Lilian Nilsson: Det dør man ikke af

Kommunen stævner to lejere 30-1-01

Lovløsheden hersker vest for Valby Bakke

Gælder tyngdekraften mon på Frederiksberg

Taylor og Ford

Svar fra de konservative 30-11-00

Sønnens brev til kommunalbestyrelsen 19-11-00

Elly Dams indsigelse 3-11-00

Opsigelse -værs'go'

 

Den 15. oktober 2001 flyttede Elly Dam.

14 dage forinden tilbød kommunen hende en lejlighed, som hun ikke kunne sige nej til. Den lå i bygningen overfor hendes hidtidige lejlighed med en endnu bedre udsigt og bedre plads. Adgangen til butikkerne i Domus Vista var den samme som hidtil.

Det kostede Elly Dam store overvejelser at flytte. Hun havde helst set sagen afgjort i Landsretten, hvor både hun selv og sønnerne var sikre på, at de ville vinde. Men hvis hun fortsatte sagen ville den nye lejlighed selvfølgelig gå til en anden. Efter samråd med sønnerne og sin advokat valgte hun det sikre: at flytte til en næsten ideel lejlighed.

Man kan måske sige, at kommunen vandt. Taberne var de mange ældre som blev flyttet eller dem, som måtte tilbringe måneder i byggerod, mens de øverste etager blev bygget om til plejehjem.

Men de største tabere er nok de ældre Frederiksberg borgere vest for Valby Bakke, der fortsat må trækkes med en kommunalbestyrelse, som tydeligt har bevist, at den totalt mangler respekt for ældre menneskers liv, ære og velfærd. Kommunens omfattende ældrepolitik gælder tilsyneladende nogle andre borgere - måske dem i villaerne på den anden side af bakken. Eller måske er den sat på tryk for at gavne politikernes image.

Elly Dams familie prøvede til det sidste, at få kommunen til i det mindste at erkende, at den havde lært noget af sagen - men det var ganske forgæves. Læs her Benny Dams sidste e-mail til kommunens vicesocialdirektør Anders Jensen og det afvisende svar fra kommunaldirektøren:

 
> Kære Anders Jensen
>
> Sidst vi kommunikerede, lykkedes det ikke at finde en løsning. Imidlertid
> har situationen ændret sig, så jeg vover endnu et forsøg.
>
> Kommunen har tilbudt min mor en lejlighed igen, og denne gang er tilbudet
> i sig selv udmærket. Du ved det måske - men ellers kan jeg fortælle at
> lejligheden ligger på 7. sal i bygningen overfor den, som I indretter
> plejehjem i (Betty Nansens Allé 61). 
>
> Det fjerner jo nogle af min mors personlige indvendinger, men ændrer
> egentlig ikke på det principielle - at kommunalbestyrelsen på
> Frederiksberg har truffet og fastholdt en beslutning, som iflg. alle de
> data, vi har kunnet fremskaffe, er sundhedsmæssigt og moralsk fuldstændig
> uforsvarlig. Hertil kommer det juridiske aspekt, som altså står foran
> prøvelse i Landsretten.
>
> Min mor er indstillet på at fastholde det principielle og dermed fortsætte
> sagen - hun har fået så mange støtteerklæringer, at hun ikke finder det
> rigtigt at droppe sagen nu. - Jeg vil ikke kunne se mig selv i spejlet,
> siger hun.
>
> Min opfattelse går i en anden retning, og jeg vil foreslå hende at tage
> mod kommunens tilbud, hvis vi på nogen måde får en vis positiv
> tilkendegivelse fra kommunen. Den kunne så bruges i en omtale i
> Frederiksberg Bladet, så sagen kunne lukkes overfor borgerne.
>
> Jeg kunne forestille mig udtalelser i retning af:
>
> Frederiksberg Kommunes seneste tilbud til fru Elly Dam fik tingene til at
> glide på plads. Elly Dam har accepteret at flytte til en lejlighed, der
> giver hende lige så gode betingelser som den nuværende. Vi har lært en del
> af denne sag, udtaler ........ fra Frederiksberg Kommune. Vi har
> selvfølgelig hele tiden været klar over, at det er alvorligt at flytte
> ældre medborgere. Vi har i dette tilfælde fundet det endnu vigtigere at
> skaffe nye plejehjemspladser, men hvis der kommer en næste gang, vil vi
> nok gøre endnu mere for at få aftalerne på plads med de nuværende beboere,
> før der skrides til opsigelse.
>
> eller til erstatning for den sidste sætning
>
> Vi vil nu nøje kigge på, hvordan flytningen og ombygningen har påvirket de
> ældre - og vil selvfølgelig tage ved lære af resultatet.
>
> Både min tid, min mors psykiske energi, kommunens ressourcer og samfundets
> midler i øvrigt kan bruges bedre end til fortsættelse af denne sag. Jeg
> vil for mit vedkommende lægge mig i selen for at sagen lukkes, hvis
> kommunen spiller ud med noget i ovennævnte retning. Jeg har endnu ikke
> været i kontakt med min mors advokat om forslaget - så der er selvfølgelig
> kræfter, der kan trække i en anden retning.
>
> Der er dog ikke tid til længere palaver - kommunen vil jo have svar på
> tilbuddet om lejligheden senest tirsdag. Hvis du hellere vil have, at jeg
> kontakter Mads Lebech i stedet, så skal jeg gerne gøre det.
>
> Kommunen kan selvfølgelig skaffe sig længere betænkningstid ved omgående
> at forlænge fristen for accept af tilbuddet på lejligheden.
>
> Med venlig hilsen
>
> Benny Dam

 

 

 

DATO: 28. september 2001
Benny Dam, TELEFON: 38 21 20 00
Danstrupvej 14,
2100 København Ø.

 

Ved e-mail af 27. september 2001 har De foreslået en tekst til en kommunal pressemeddelelse som afslutning på Deres mors boligretssag.

På den baggrund skal jeg oplyse, at kommunen forstår og deler Deres ønske om, at Deres mor modtager den nu tilbudte lejlighed. Kommunen har under hele forløbet bestræbt sig på at anvise tilfredsstillende erstatningsboliger og tilrettelægge ombygningen under hensyntagen til alle beboere.

Som oplyst i brev af 2. august 2001 er der ikke grundlag for at gå ind i nærmere forligsdrøftelser, og kommunen finder heller ikke anledning til at udsende en pressemeddelelse om en administrativ afslutning af sagen.

Kommunen har under hele forløbet taget mest muligt hensyn til beboerne og henholder sig til den dom, som Frederiksberg Boligret har afsagt i sagen.

 

Med venlig hilsen

Kurt E. Christoffersen